kontorelev i Randers

Din vej til en spændende fremtid

En uddannelse med muligheder

Er du til tal eller bogstaver?

Måske du slet ikke kan vælge, om du er til det ene eller det andet? Hos os får du mulighed for at være nysgerrig og prøve forskellige retninger af indenfor faget. Vi tilbyder dig vejledning, oplæring og masser af feedback, så du trygt kan kaste dig over de faglige udfordringer, du får hos os.

4 gode grunde til at vælge
kontorelevuddannelsen

Meningsfyldte opgaver

Stor personlig udvikling

Mange karriere-muligheder

Løn under uddannelse

Ofte stillede spørgsmål

Her har vi samlet de spørgsmål, som vi oplever, de fleste har på hjertet.

Hvordan bliver jeg ansat som elev?

Vi søger nye kontorelever i foråret med opstart 1. september hvert år.

Vi holder et informationsmøde i forbindelse vores ansættelsesproces. Her kan du høre om uddannelsen, stille spørgsmål og tale med vores elever og den uddannelsesansvarlige.

Hvilke adgangskrav skal jeg opfylde?

Inden 1. september skal du have bestået en af følgende uddannelser med adgangsgivende niveauer til offentlig administration:

  • EUX rettet mod kontor
  • HHX
  • HTX, HF eller STX suppleret med 5 ugers tillægsuddannelse (EUS)
  • HG2, HGV eller HGS, som er påbegyndt inden 1. august 2015

Er du fyldt 25 år og har påbegyndt et HG-grundforløb efter 1. august 2015, skal du kontakte en erhvervsskole for at få lavet en realkompetencevurdering (RKV). Den skal vi have sammen med din ansøgning.

Er du i tvivl om du opfylder adgangskravene, så kontakt en erhvervsskole. Du kan også finde informationen på Uddannelsesnævnet.dk eller Optagelse.dk

Hvor kan jeg komme i praktik?

Hos os får du hele 3 praktiksteder. Vi sørger for, at du bliver fortrolig opgaverne i de 8 måneder, du er i hver afdeling. Du får altså en bred uddannelse og forståelse for kommunens mange opgaver.

Du kan se afdelingerne nedenfor. Klik på dem, hvis du er nysgerrig på hvilke opgaver eleven har i afdelingen.

Hvad indeholder skoleforløbene?

På skoleforløbene vil du få teoretisk viden, som du kan koble sammen med praktisk viden, når du er tilbage hos os.

Du vil bl.a. lære om persondataloven og databehandling, organisationsudvikling og forandringsprocesser og økonomi.

De 4 overordnede emner på skoleforløbene er politik og økonomi, kommunikation, lovgivning samt organisation og samarbejde

Får jeg løn under uddannelsen?

Som elev hos Randers Kommune får du løn under hele din elevtid, også når du er på skoleophold. Vi følger HK’s overenskomst. Du kan finde den aktuelle løn på  HK.dk.

Elev under 25 år

  • Er du under 25 år, stiger du i løn, når du bliver 2. års elev. Du får ikke indbetalt pension.

Elev over 25 år:

  • Er du over 25 år, får du voksenelevløn og pensionsordning. Fylder du 25 i løbet af uddannelsen stiger du også til voksenelevløn og får pensionsordning.

I øvrigt får du

  • Betalt frokostpause
  • Ingen weekendarbejde
  • Mulighed for fleksibel arbejdstid
  • Kørselsgodtgørelse i forbindelse med skole eller tjenstlig kørsel
  • Betalt bøger til skoleophold
  • Personalegoder på de forskellige praktiksteder
Hvad er karrieremulighederne efter endt uddannelse?
  • Sagsbehandler
  • Skolesekretær
  • Administrativ medarbejder
  • Jobkonsulent
  • Økonomimedarbejder
  • Løn- og personalekonsulent
  • Sekretær
  • Controller
  • Vejleder

Du har også mulighed for yderligere uddannelse:

Uddannelsens opbygning

Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration er en 2-årige uddannelse, hvor du I Randers Kommune får en bred og alsidig uddannelse. Som administrativ elev hos os gennemfører du dine skoleophold på Mercantec i Viborg, hvor du kommer til at gå sammen med vores andre administrative elever.

Skoleforløb

Dine 13 ugers skoleforløb er fordelt på 3 forløb . De to første  er på hver 4 uger og det sidste er på 5 uger. Derudover skal du lave en fagprøve, og afslutte dit forløb med en eksamen

Materialer

Bøger, der skal bruges på skolen, får du udleveret inden skolestart. Det er Randers Kommune, der står for indkøb af bøgerne. Bøgerne er dine egne, så du er velkommen til at skrive noter i dem.

Medstuderende

På skolen vil du komme på hold med elever fra andre offentlige instanser, fx Retten, Forsvaret, Regionen og andre kommuner. Størrelsen på holdene kan variere fra årgang til årgang, men der er i gennemsnittet 25 elever pr. hold.

Praktik

Dit praktikforløb hos os er fordelt over 3 forskellige afdelinger med 8 måneder hvert sted. Det sikrer dig en bred faglig viden, når du har gennemført din uddannelse.

eleverne siger

Vi har spurgt tre elever om, hvorfor de valgte at begynde på en kontorelevuddannelsen.

Jeg synes man får en bred og alsidig uddannelse, også selvom det er et speciale i offentlig administration, kan den bare bruges til så meget.

Man lærer også en hel masse på skoleforløbet, som man så får lov til at koble sammen med det, man har lært i afdelingen.

Der er en perfekt sammenhæng mellem teori og praksis.

Trine

“I fremtiden ser jeg mig selv arbejde inden for det offentlige system forhåbentlig her i Randers Kommune og gerne inden for integrationsområdet, da jeg altid har drømt om at hjælpe andre, der skal til Danmark og bosætte sig, ligesom da jeg selv kom til Danmark

Eduard

“Selvom man er ny og elev føles det slet ikke sådan, man føler sig som en fast del af afdelingen fra start.

Jeg har allerede været i to forskellige afdelinger, og begge steder har jeg fået rigtige arbejdsopgaver, som jeg har fået lov til at løse selv.

Så det er megafedt at føle, at man faktisk gør en forskel i det daglige.”

Joanna

Elevstillinger hos Randers Kommune

Randers Kommune tilbyder i samarbejde med Mercantec kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration.

Vi ansætter elever 1 gang årligt med opstart 1. september.

Du finder de aktuelle elevstillinger her, når de er slået op.

Kontakt

Uddannelsesansvarlig
Dorthe Jørgensen
Tlf. 23 80 68 43
E-mail: dorthe.jorgensen@randers.dk

Randers Kommune
Laksetorvet
8900 Randers C